Kravet om rimelig grund indebærer, at kreditor kun har ret til inkassogebyr, hvis kreditor også har ret til inkassosalær. Dvs. at kravet i Inkassolovens §10, herunder ti-dages fristen, skal være opfyldt, idet der aldrig kan være rimelig grund til ikke at overholde loven. (Undtagelserne i Inkassolovens §11 er ikke vigtige.)
Renter, rykkere og rykkergebyrer
I det følgende vil jeg gennemgå de renter og gebyrer, som kreditor har krav på i tillæg til betaling af fakturabeløbet / hovedstolen.
Det er muligt at overlade al håndtering af debitorer til eksterne rådgiver, men kreditor kan spare penge og bevare føling med processen ved at bevare sagen i eget hus så længe som muligt og først sende sagen ud af huset, når der er brug for ekstern ekspertise.
Besparelsen ved spare en ekstern rådgiver sættes hurtigt over styr, hvis kvaliteten af kreditors eget arbejde ikke er i orden.
Det er mit håb med denne gennemgang at sætte kreditor i stand til at aflevere perfekte sager på det tidspunkt, hvor sagens videre forløb overlades til en ekstern rådgiver.
Samtidigt håber jeg, at debitor læser med og kan finde hjælp i min vejledning til at afværge uberettigede krav på renter og rykkergebyrer.
Kreditors rettigheder
Kreditor har ret til betaling af:
- Fakturabeløbet (hovedstolen)
- Renter, i forbrugersager højest procesrenten, i erhvervssager eventuelt højere renter på grundlag af aftale
- Rykkergebyrer, højest 3 stk à kr. 100
- Inkassogebyr, højest kr. 100
- Egeninkassosalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
- Fremmedinkassoalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
- Sagsomkostninger ved indenretslig inkasso (behandles ikke i dette blogindlæg)
Checkliste
- Altid sende ordrebekræftelse
- Betalingsbetingelserne fremgår af ordrebekræftelsen
- Morarenter fremgår af ordrebekræftelsen, hvis kunden ikke er forbruger
- Først rykker er afsendt efter sidste rettidige forfaldsdato
- I sidste rykker kræves både rykkergebyr og inkassogebyr, eller meddelelse om inkassogebyr sendes separat
- Der er minimum ti dage mellem hver rykker, højest tre rykkere, rykkergebyr højest kr. 100 pr. rykker
- Mindst en af rykkerne skal opfylde Inkassolovens §10, herunden den vigtige ti-dages frist, hvis sagen skal sendes til inkasso
- Er der indsigelser fra kunden?
- Finder anden lov end Renteloven anvendelse, fx CMR-loven ?
Links
De vigtigste regler om renter står i Rentelovens §§ 3 og 5.
Kreditor skal altid iagttage den vigtige regel i Inkassolovens §10. (der findes undtagelser i §11, glem dem)
For international vejfragt gælder CMR-loven.
Kreditrente
Kreditrente er den rente, som kunden eventuelt skal betale i den aftalte kredittid, altså til og med sidste rettidige forfaldsdato.
Kreditrente kan aftales, hvis kunden har kredit. Det giver ikke mening at aftale en kreditrente, hvis kunden ikke har kredit.
Kunden skal ikke betale rente for den periode, der lægger forud for forfaldsdagen, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Sådanne aftaler er sjældne. Derfor må kreditor være forberedt på, at der skal mere til for at løfte bevisbyrden for eksistenen af en aftale om kreditrente end for eksistensen af andre mere sædvanlige aftalevilkår, fx om morarente.
Kreditor kan også have ret til kreditrente på baggrund af en branchesædvane, hvis kunden er en erhvervsdrivende indenfor samme branche. Det forekommer ikke ofte.
Hvis kunden er forbruger og har kredit, skal kreditor væresærligt opmærksom på reglen i §7, stk. 3 om, at kreditor uanset reglen i stk. 1 alligevel bevarer retten til en højere (mora)rente end procesrenten.
Morarente
Morarente er den rente, som kunden skal betale efter den aftalte kredittid, altså efter sidste rettidige betalingsdato.
§5 giver kreditor ret til morarente med procesrentesatsen efter sidste rettidige betalingsdato, med mindre andet er aftalt.
Hvis kunden er erhvervsdrivende (dvs. enhver kunde, der ikke er omfattet af forbrugerbegrebet), er der ofte aftalt en morante på fx 1% eller 1,5% eller 2% månedligt.
Det er vigtigt, at der foreligger en ordrebekræftelse, eller endnu bedre, en skriftlig aftale, for at kreditor kan løfte bevisbyrden for, at der er aftalt morarente. Det er ikke nok, at det fremgår af kreditors faktura.
Hvis kunden er forbruger, følger det af §7, stk. 1, at der ikke gyldigt kan aftales end højere rente end procesrenten efter §5.
Der er en vigtig undtagelse fra denne regel i §7, stk. 3. Hvis kreditor i forbindelse med salget som led i købsaftalen har ydet forbrugeren fx 14 eller 30 dages kredit mod betaling af en rente, der er højere end procesrenten, har kreditor på grundlag af reglen i §7, stk. 3 også ret til den høje rentesats efter sidste rettidige betalingsdato.
Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. For krav omfattet af CMR-loven (Convention (…) Marchandises par Route) om international lastilfragtgælder fx i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav på fragtskade forrentes med 5% årligt. I dette tilfælde har kreditor altså ikke ret til sædvanlig procesrente.
En passant skal det nævnes, at renter som bekendt er fradragsberettigede for enhver skattepligtig kunde. Det gælder også for forbrugere, der ikke kan trække resten af købet fra. Denne skatteudnyttelsesstrategi vil jeg behandle nærmere i et senere blogindlæg.
Løbedage
Da man kan aftale mange ting, kan man også aftale sig til løbedag, men det vil være usædvanligt.
Løbedage er den tid, hvor kunden kan betale for sent uden at komme til at betale renter. Hvis kunden overskrider løbedagene, skal der betales renter regnet tilbage fra den aftalte forfaldsdato.
Rentedato
Kreditor har på grundlag §3 stk. 1 ret til rente fra forfaldsdagen, hvis den er fastsat i forevejen. Det er den, hvis den er anført fx i kreditors ordrebekræftelse eller faktura.
Er ordrebekræftelse, faktura m.v. tavs angående betalingsbetingelserne, har kreditor på grundlag af §3, stk. 2 ret til rente efter 30 dage regnet fra afsendelse af faktura. Kreditor bevarer sin rentedato, selvom kunden ikke modtager fakturaen.
Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. Fx gælder for krav omfattet af CMR-loven i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav for fragtskade i forbindelse med international lastbilsfragt forrentes fra kravets fremsættelse.
Rykkerskrivelser & rykkergebyrer
Der er ingen begrænsning på, hvor mange rykkerskrivelser, kreditor må sende, sålænge det ikke tangerer chikane.
Kreditor har ret til rykkergebyr på grundlag af §9b, stk. 2. Denne bestemmelse kan ikke fraviges til skade for nogen af parterne.
Kreditor har ret til rykkergebyr, hvis følgende betingelserne er opfyldt:
- Kreditor må kun forlange rykkergebyr for rykkere, der er afsendt med rimelig grund;
- Kreditor må højest forlange rykkergebyr for tre rykker;
- Der skal være ti dage mellem afsendelsen af rykkerne (vigtigt at huske på hvis rykkerne sendes på forskellig måde med forskellig befordringstid, fx e-mail og fodpost);
- Rykkergebyret må højest udgør kr. 100 pr. rykker;
- Første rykker skal være afsendt efter sidste rettidige betalingsdato.
Rimelig grund
Kravet om rimelig grund er en såkaldt retlig standard, der fortolkes løbende af domstolene, og som ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Kravet indebærer, at kreditor skal have en formodning om, at rykkeren vil virke motiverende. Kravet om rimelig grund indebærer samtidigt, at domstolene kan foretage et konkret skøn under inddragelse af samtlige omstændigheder i en sag.
Debitor vil ikke betale
Kravet om rimelig grund er som udgangspunkt ikke opfyldt, hvis debitor har fremsat indsigelser mod kravet, som ikke er behandlet og tilbagevist. Det er dog ikke alle indsigelser, der medfører, at det ikke kan anses for rimeligt at afsende rykkerskrivelser.
Debitor kan ikke betale
Det er fx heller ikke rimeligt at rykke et konkursbo eller et insolvent dødsbo eller en kunde, om hvem debitor er bekendt med, at kunden ikke har økonomisk evne til at betale.
Kravet om rimelig grund er ikke opfyldt, hvis debitor har underrettet kreditor om sin manglende betalingsevne, eller hvis kreditor iøvrigt er bekendt med debitors insolvens.
Der vil måske og måske heller ikke være rimelig grund til at rykke en psykisk handicappet person, om hvem kreditor ved, at personen ikke selv kan håndtere sin post, og at der heller ikke er nogle andre, fx pårørende, der læser kundens post og håndterer kundens anliggender.
Mindst ti dage i mellem rykkerskrivelserne
Af og til ses det, at en kreditor ønsker at sende en gratis rykker, før der sendes rykkerkrivelser med rykkergebyr. Kreditor skal så bare huske, at der kun må kræves gebyr for den næste rykker, hvis der er mindst ti dage imellem.
Mit råd er at udforme den første gratis rykker på den måde, at kreditor forlanger sædvanligt rykkergebyr, men at kunden informeres om at gebyret frafaldes, såfremt kunden betaler inden en frist. Husk, at kreditor ikke er forpligtet til denne venlighed.
Til sidst i §9b, stk. 2 står der, at “Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er afsendt med mindst 10 dages mellemrum.” Umiddelbart kunne man forstå bestemmelsen sådan, at man må sende alle de rykkere, som man måtte have lyst til, men at der bare skal gå ti dage i mellem, at kreditor forlanger rykkergebyr.
Bestemmelsen skal måske og måske ikke forstås på den måde, at der kun kan kræves rykkergebyr for en rykker, hvis følgende betingelse er opfyldt:
Det er mindst ti dage siden, at der sidst er afsendt en rykker (med eller uden gebyr).
Dette synspunkt er foreneligt med U2008.1083V, hvor kreditor, der havde afsendt tre rykkerskrivelser, kun fik rykkergebyr for den første rykker. Retten anvender det juridisk fagudtryk “allerede fordi” i forbindelse med, at retten konstaterer, at der ikke var de fornødne ti dage i mellem første og tredje rykker. “Allerede fordi” betyder, at øvrige omstændigheder er uden betydning for afgørelsen.
Måske, men mindre sandsynligt, skal bestemmelsen endda også forstås sådan, at det er en betingelselse for at forlange rykkergebyr, at kreditor venter ti dage med at sende den næste rykker. Det synspunkt har det imod sig, at kravet på rykkergebyr stiftes på tidspunket for rykkerens afsendelse, men man kan selvføgelig godt forestille sig, at kreditor kan fortabe sin ret til et een gang erhvervet rykkergebyr.
I U2008.2083V (V betyder, at dommen er afsagt af Vestre Landsret) fik en kreditor tilkendt rykkergebyr for første rykker, selvom kreditor ikke havde ventet ti dage med at sende næste rykker. Så længe Højesteret ikke har talt, bør jurister afholde sig fra at udtale sig med ubeføjet skråsikkehed om retstilstanden.
Denne fortolkning er meget forsigtig. Så længe Højesteret ikke har talt, er det forsvarligt at følge den praksis, som findes på landsretsniveau, hvis man føler for det, med mindre man har en interesse i at få prøvet praksis af.
Fordelen for kreditor ved at følge den meget forsigtige fortolkning er, at kreditor undgår at blive inddraget i og komme til at betale for et principielt juridisk slagsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle fordele for kreditor ved at følge en mindre forsigtig fortolkning.
Inkassogebyr
Kreditor har ret til et inkassogebyr på kr. 100. Dette gebyr må ikke forveksles med inkassosalærer, som er inkassators betaling for sit arbejde for kreditor.
Kreditor har ret til inkassogebyret på grundlag af §9b, stk. 1, 2. pkt, hvis kreditor har “anmodet en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne.” Dette skal være sket med rimelig grund.
Der er altså tale om et gebyr for kreditors arbejde med at sende sagen til inkasso. Da der ikke er tale om et gebyr for at informere kunden om sagens overgang til inkassobehandling, er det ikke nødvendigt for at udløse gebyret, at kunden tilsendes en meddelelse herom.
Dette gebyr kan med fordel opkræves i sidste rykkerskrivelse. Gebyret kan også opkræves i en særskilt meddelelse eller i forbindelse med henvendelse fra inkassator.
Kravet om rimelig grund indebærer, at kreditor kun har ret til inkassogebyr, hvis kreditor også har ret til inkassosalær. Dvs. at kravet i Inkassolovens §10, herunder ti-dages fristen, skal være opfyldt, idet der aldrig kan være rimelig grund til ikke at overholde loven. (Undtagelserne i Inkassolovens §11 er ikke vigtige.)
Undtagelserne i Inkassolovens §11
Der er tilfælde, hvor kreditor ikke behøver at iagttage den vigtige bestemmelse i Inkassolovens §10. Disse tilfælde er i praktisk meget sjældne.
” Uanset § 10 kan der iværksættes retslige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestemmelse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.”
Den kreditor, der vil påberåbe sig Inkassolovens §11, må være forberedt på at blive mødt med et krav om at løfte en vanskelig bevisbyrde for, at der ville ske nogen skade ved at overholde §10 og vente ti dage.
Inkassolovens §11 er relevant i tilfælde, hvor kreditor / inkassator opdager, at der er mindre end ti dage til gælden forældelses efter reglerne i Forældelsesloven.
Inkassolovens §11 vil også være relevant i tilfælde, hvor debitor i færd med at bringe aktiver i sikkerhed i kreditorly.