Hvad er et frivilligt forlig
Et frivilligt er en frivillig aftale mellem debitor og kreditor. De vigtigste elementer i aftalen er
- tvangsfuldbyrdelsesklausul;
- debitors erkendelse af at skylde penge;
- kreditors accept af en afdragsordning.
Hvordan ser et frivilligt forlig ud
Et frivilligt forlig kan typisk se sådan her ud:
§1. Skyldserkendelse: Debitor erkender herved at skylde kreditor kr. 12.000,-
§2. Forrentning: Debitor forpligter sig til at forrente gælden med sædvanlig procesrente fra d. 1. februar 2009.
§3. Afdragsordning: Gælden afvikles med månedlige afdrag på kr. 1.000,- første gang d. 1. december 2009.
§4. Tvangsfuldbyrdelsesklausul: Nærværende frivillige forlig kan tvangsfuldbyrdes.
§5. Dato og underskrifter
Debitors skyldserkendelse
Debitors erkendelse af at skylde penge indebærer, at debitor ikke længere kan komme med indsigelse mod kreditors krav. Foruden at erkende at skylde en sum penge, vil debitor oftest også forpligte sig til at forrente gælden.
Debitor skal være meget opmærksom på, at når først der er skrevet under på et frivilligt forlig, så er fælden klappet. Det er meget vanskeligt (men ikke altid umuligt) for debitor at anfægte en gæld, når først der er skrevet under på et frivilligt forlig.
Kreditors accept af afdragsordning
Kreditor har som udganspunkt ret til at få sine penge med det samme. Kreditors accept af en afdragsordning indebærer, at kreditor giver afkald på sin ret til at få sine penge med det samme. I stedet for at betale hele gælden på en gang, får debitor lov til at afdrage gælden over en periode.
Tvangsfuldbyrdelsesklausul
Det frivillige forligs tvangsfuldbyrdelsesklausul er den praktisk vigtigste del af et frivilligt forlig. Tvangsfuldbyrdelsesklausulen gør det frivillige forlig til et såkaldt fundament, som kan behandles i fogedretten.
Kreditor kan ikke få sin sag behandlet i fogedretten uden et såkaldt fundament. Hvis debitor ikke vil underskrive et frivilligt forlig med tvangsfuldbyrdelsesklausul, er kreditor nødt til erhverve dom i byretten og bruge dommen som fundament.
Hvorfor indgå et frivilligt forlig
Et frivilligt forlig indgås, når kreditor og debitor frivilligt kan blive enige om en aftale om gældens afvikling.
Såvel kreditor som debitor opnår den store fordel, at gælden blive afviklet.
Begge parter opnår den fordel, at der spares omkostninger til en retssag i byretten. Den del af sagens forløb springes ganske enkelt over. Hvis sagen fortsætter, så fortsætter den direkte i fogedretten.
Hvorfor ikke indgå et frivilligt forlig
Hvad er et frivilligt løfte
Et frivilligt løfte er et ensidigt afgivet løfte, som debitor ensidigt og uden modydelse afgiver til kreditor. De vigtigste elemnter i et frivilligt løfte er:
- tvangsfuldbyrdelsesklausul;
- debitors erkendelse af at skylde penge.
Hvordan ser et frivilligt løfte ud
Et frivilligt løfte kan typisk se sådan her ud:
§1. Skyldserkendelse: Debitor erkender herved at skylde kreditor kr. 12.000,-
§2. Forrentning: Debitor forpligter sig til at forrente gælden med sædvanlig procesrente fra d. 1. februar 2009.
§3. Afdragsordning: Debitor lover ikke at betale gælden.
§4. Tvangsfuldbyrdelsesklausul: Nærværende frivillige løfte kan tvangsfuldbyrdes.
§5. Debitors underskrift.
Hvorfor afgive et frivilligt løfte
Et frivilligt løfte bruges, når kreditor og debitor ikke kan blive enige om at indgå et frivlligt forlig. Det kan fx være fordi debitor ikke er i stand til at betale afdrag på gælden.
Den vigtigste grund til at afgive et frivilligt løfte er at undgå, at der kommer flere omkostninger på.
Når kreditor har modtaget et frivilligt løfte, har kreditor ikke længere rimelig grund til at sende sagen i byretten. Kreditor har jo nu det fundament, der er nødvendigt for at sende sagen direkte i fogedretten.
Hvis kreditor alligevel sender sagen i byretten, kan man forestille sig to scenarier:
1. Kreditor bliver ikke tilkendt sagsomkostninger
Da kreditor allerede har et fundament, har kreditor ikke rimelig grund til at sende sagen i byretten. Derfor bør kreditor efter min opfattelse ikke blive tilkendt sagsomkostninger. Dette synspunkt er rimeligt ukontroversielt.
2. Kreditor skal betale sagsomkostninger til debitor
Da der ikke består en aktuel tvist mellem kreditor og debitor (det gør der ikke, fordi debitor har erkendt at skylde pengene, og fordi debitor har udleveret et fundament til kreditor), bør retten afvise sagen.
Når en sag bliver afvist, så betyder det, at retten ikke tager stilling til det, som sagen drejer som om. Dvs. at retten afviser at tage stilling til kreditors påstand om at have penge til gode hos debitor.
Når en sag bliver afvist, har sagen i princippet ikke vindere og tabere. Men i forhold til sagsomkostninger betragtes den, der har fået sin påstand afvist, som sagens taber. Derfor er der en vis risiko / chance for, at kreditor bliver dømt til at betale sagsomkostninger til debitor.
2)