I dette blogindlæg gennemgår jeg udfyldelsen af Domstolsstyrelsens betalingspåkravsblanket.
http://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter/inkasso/Pages/default.aspx
Rubrik 1 – Kreditor
Denne rubrik bør ikke være vanskelig at udfylde.
Kreditor er den juridiske eller fysiske person, der har penge til gode. I de tilfælde, hvor den oprindelige kreditor har overdraget kravet til en ny kreditor, er det kun den nye kreditor, der kan indgive betalingspåkrav til fogedretten.
Det gælder både, hvor overdragelse er sket til eje, og hvor overdragelse er sket til sikkerhed.
Kreditor skal være opmærksom på, om kravet er overdraget, fx til et factoringselskab eller et koncernforbundet finansselskab.
I et senere blogindlæg vil jeg komme ind på fordelene ved at placere sine udestående fordringer i et finansselskab.
Et eventuelt CVR-nummer bør anføres på betalingspåkravsblanketten for at identificere en erhvervsdrivende skyldner entydigt.
Rubrik 2 – Skyldner
Denne rubrik bøj ej heller være vanskelig at udfylde. For at kunne udfylde denne rubrik korrekt, må kreditor have styr på debitors identitet.
Debitors identitet skal klart fremgå af ordrebekræftelse, faktura og lignende, så der ikke opstår tvivl om herom.
Angivelse af en erhvervsdrivende skyldners identitet skal stemme overens med CVR.
For erhvervsskyldnere bør derfor foretages et verifikationsopslag i www.cvr.dk.
Det er ikke nødvendigt at angive navn og bopæl på bestyrelsesmedlemmeri i første omgang.
Men det er en god idé, hvis kreditor forestiller sig, at det kan være vanskeligt at træffe nogle på skyldners adresse. I mange brancher holdes der helt lukket uden for sæsonen.
Hvis retten ikke kan forkynde betalingspåkravet på baggrund af de anførte adresseoplysninger, sender retten sagen tilbage til kreditor med anmodning om supplerende adresseoplysninger.
Navne og adresseoplysninger i CVR er gratis. En såkaldt fuldstændig rapport med navn og adresse på personkredsen omkring selskabet koster kr. 32.
Opdaterede adresseoplysninger på private skyldnere indhentes, når det er nødvendigt, fra Folkeregistret mod betaling af kr. 52. Kreditor skal være forberedt på at dokumentere sit krav overfor Folkeregistret, hvis debitor har beskyttet navn og adresse.
Hvis skyldneren har adressebeskyttelse, og kreditor er bekendt hermed, skal dette tydeligt markeres, fx med angivelse af NAVNE- OG ADRESSEBESKYTTELSE oven over skyldners navn. På den måde sikres, at inkassator (advokat, inkassobureau, juridisk rådgiver fra et andet EU-land m.v.) og retten bliver bekendt med, at adressen er hemmelig.
Det er vigtigt, at kreditor opbevarer og håndterer beskyttede adresser på en måde, der sikrer kreditor mod klager og erstatningskrav som en følge af, at fx en jaloux og farlig exmand/hustru har lokket en beskyttet adresse ud af en uerfaren medarbejder, og skyldner og dennes advokat/rådgiver nu mener, at kreditor må betale skyldnerens flytteregning.
Rubrik 3 – Hvor skal sagen anlægges ?
Et betalingspåkrav indgives til fogedretten i skyldnerens retskreds, der kan slås op her:
http://www.domstol.dk/find/Pages/index.aspx
Det værste, der kan ske ved at begå en fejl i denne rubrik, er, at sagen bliver forsinket. Hvis kreditor ved en fejl sender betalingspåkravet til en forkert fogedret, bliver det sendt videre til den rigtige fogedret.
Rubrik 4 - Kravets størrelse
Kravets størrelse (før renter og omkostninger) skal angives i denne rubrik.
Den rentesats, som kreditor har ret til, skal anføres. I forbrugerforhold kan kreditor aldrig have ret til en højere rentesats end den såkaldte procesrente.
Den dato, fra hvilken kreditor har ret til rente, skal anføres. Kreditor vil under alle omstændigheder altid have ret til rente fra betalingspåkravets modtagelse i fogedretten.
Såfremt der er løbet renter på, før kravet indleveres til fogedretten, skal kreditor udregne rentebeløbet og anføre dette.
Krav på udenretlige inddrivelsesomkostninger skal anføres. (Rykkergebyrer, gebyr for sagens oversendelse til inkasso, egeninkassosalær, fremmedinkassosalær)
Rubrik 5 – Sagsfremstilling
I inkassosager bør sagsfremstillingen være kortfattet. Der skal være de oplysninger, som er nødvendige for at identificere kreditors krav og for at behandle sagen som en retssag, såfemt skyldneren kommer med indsigelser. Dvs. at der skal være de oplysninger, som er nødvendige, for at skyldneren kan forstå, hvorfor kreditor mener at have et betalingskrav.
Såfremt der beregnes rente fra et tidligere tidspunkt end betalingspåkravets indlevering til fogedretten, eller såfremt der beregnes en højere rente end procesrenten, skal sagsfremstillingen indeholde en forklaring på det.
Et eksempel på sagsfremstilling:
Skyldner afgav d. 1. januar 2009 kl. 07:30 via kreditors hjemmeside – www.hesteogvogne.dk – bestilling af befordring af advokat Taber i hestevogn med firspand fra skyldners kontor beliggende Vognmagergad 44, 1120 København K til adressen Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV d. 2. januar 2009 kl. 09:00.
Af kreditors ordrebekræftelse, der er fremsendt elektronisk d. 1. januar 2009 kl. 08:45 fremgår en bekræftelse af bestillingen. Endvidere fremgår, at prisen udgør kr. 102,00 med tillæg af moms, og at kreditors betalingsbetingelser er 10 dage netto.
Af kreditors faktura nr. 1 af 2. januar 2009 fremgår en opkrævning af kr. 102,00 med tillæg af moms, der udgør kr. 25,50, i alt kr. 127,50 for den leverede tjenesteydelse i henhold til ordrebekræftelse.
Af kreditors rykkerskrivelse af 13. januar 2009, der er afsendt som e-post til taber@advokaten.dk, fremgår en opkrævning af et rykkergebyr på kr. 100.
Af kreditors skrivelse af 23. januar 2009, der er afsendt som almindeligt brev, fremgår en opkrævning af et rykkergebyr på kr. 100.
Af kreditors skrivelse af 2. februar 209, der er afsendt som almindeligt brev, fremgår en opkrævning at et.rykkergebyr på kr.100 (og et inkassogebyr på kr. 100, ailt kr. 200).
Nærværende betalingspåkrav indleveres til fogedretten, da skyldner ikke har betalt.
Rubrik 6 – Kreditor skal oplyse, om inkassolovens krav om rykkerbrev er opfyldt
Det er vigtigt, at kreditor har overholdt den vigtige regel i Inkassolovens §10.
Det kan fx gøres med følgende formulering i en skriftlig meddelelse til skyldner:
“Såfremt De ikke har betalt senest ti dage fra dato, kan betalingspåkravsblanket indlevers til fogedretten”
Hvis kreditor ikke har overholdt denne regel, vil fogedretten afvise at behandle sagen.
Rubrik 7 – Kreditor skal oplyse, hvordan sagen skal forløbe i følgende situationer
Kreditor skal tage stilling til følgende:
Ønsker du betalingspåkravet forkyndt, hvis skyldner har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller er under betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord eller gældssanering og derfor er beskyttet mod udlæg.
Ja: Betalingspåkravet bliver forkyndt, og kreditor får et fundament for sit krav. Kreditor får imidlertid ingen penge.
Nej. Dette giver kreditor mulighed for at spare udgiften til retsafgift i en situation, hvor det står klart, at skyldner ikke har nogle penge.
Ønsker du, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, hvis skyldner ikke kommer med indsigelser (protester) mod dit krav?
Ja: Sagen går automatisk i fogedretten.
Nej: Betalingspåkravet bliver forkyndt, og kreditor får et fundament for sit krav. Kreditor får imidlertid ingen penge.
Ønsker du, at retssag automatisk skal indledes i civilretten på grundlag af betalingspåkravet, hvis skyldner kommer med indsigelser (protester) mod dit krav?
Ja: Sagen overgår til behandling som en retssag.
Nej. Sagen stopper.
Kreditors valg har betydning for den retsafgift, der skal betales:
Retsafgiften for et betalingspåkrav, der forkyndes, udgør kr. 400.
Retsafgiften for et betalingskrav, der overgår til behandling som retssag, udgør kr. 500.
Tillægsretsafgiften for udlægsforretning i fogedretten udgør kr. 300.
Rubrik 8 – Retsafgift
Retsafgiften afhænger af kreditors afkrydsninger i rubrik 7.
Kreditor skal endvidere anføre bankoplysninger til brug for rettens tilbagebetaling af overskydende retsafgift.