En juridisk rådgiver må ikke rette direkte henvendelse til en modpart, der er repræsenteret af en anden juridisk rådgiver eller af en advokat. En advokat må heller ikke henvende sig til en modpart, der er repræsenteret af en anden advokat. Men advokater må gerne henvende sig til modparter, der er repræsenteret af juridiske rådgivere.
Denne retstilstand er både retssikkerhedsmæssigt, konkurrencemæssigt og forretningsmæssigt problematisk.
Retssikkerhedsmæssigt, fordi svage parter er berøvet beskyttelse mod ubehagelige og intimiderende fra modpartens advokat.
Det er ikke altid, at klienten vil finde det morsomt at håndtere, hvis modpartens advokat fremsender et ufordelagtigt forligstilbud, eller måske ligefrem møder op fysisk og presser klienten til at skrive under.
Konkurrencemæssigt, fordi juridiske rådgivere (modsat advokater) ikke kan tilbyde deres klienter den tryghed, der ligger i, at det er rådgiveren, der håndterer al kontakt med modparten og dennes advokat.
Forretningsmæssigt, fordi der går tid med at håndtere ekstra postgange og med at berolige utrygge og skræmte klienter.
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med juridiske rådgivere, der ikke er advokater. Og det er advokatstanden, der fører tilsyn med sig selv.
Derfor har jeg gjort Forbrugerombudsmanden og Det Danske Advokatsamfund opmærksom på mine synspunkter i et åbent brev i håb, om det vil udvirke en retssikkerhedsmæssig forsvarlig og konkurrencemæssig fair regulering af advokaternes forhold til de juridiske rådgivere.
Åbent brev til Forbrugerombudsmanden og til Det Danske Advokatsamfund
I Bekendtgørelse om God Skik for Juridisk Rådgivning** er der et forbud*** for juridiske rådgivere omfattet af Lov om Juridisk Rådgivning mod at rette direkte henvendelse til en repræsenteret modpart.
Forbudet i god-skik-bekendtgørelsen mod direkte henvendelse gælder for juridiske rådgivere, der er omfattet af Lov om juridisk rådgivning.
Denne lov gælder ikke for advokater ****. Advokater er i stedet for omfattet af advokatetiske regler *****.
De advokatetiske regler er vedtaget af advokatstanden selv og er sålydende:
“5.4.2. En advokat må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er repræsenteret af en kollega uden dennes samtykke, medmindre det sker til berettiget varetagelse af en klients eller egne interesser, og vedkommende kollega trods påmindelse ikke foretager, hvad han efter god advokatskik har pligt til. Advokaten skal i alle tilfælde underrette den anden advokat om enhver sådan henvendelse.”
Det er i er Advokatnævnets praksis****** bekræftet, at det skal fortolkes sådan, at forbuddet ikke gælder, når modparten er repræsenteret af en rådgiver, der ikke er advokat.
“Vi finder, at det ikke indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik, da advokat [personnavn udeladt] henvendte sig direkte til klagerne i en situation, hvor klagerne havde
ladet sig repræsentere af en anden, der ikke var advokat, i forbindelse med indsigelsen om salæret. Nævnet frifinder derfor advokat [personnavn udeladt] for dette klagepunkt.”
* Dette åbne brev er tilgængeligt på min blog:
http://www.juridisk.biz/jurablog/
** §8 i Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2371#K6
*** “”§8. Rådgiveren må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er repræsenteret ved en anden juridisk rådgiver, herunder en advokat, uden samtykke fra denne rådgiver, medmindre henvendelsen sker til berettiget varetagelse af kundens eller egne interesser, og den anden juridiske rådgiver trods skriftlige påmindelser ikke har besvaret rådgiverens henvendelse.
Stk. 2. Rådgiveren skal i alle tilfælde underrette den anden rådgiver om en sådan henvendelse.”
****§1, stk. 2 i Lov om juridisk rådgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2359
***** Punkt 5.4.2 i de advokatetiske regler
****** Advokatnævnets afgørelse i sag j.nr. 2008-02-1071, den citerede del af afgørlsen findes på side 28, 4. afsnit
http://www.advokatnaevnet.dk/DWSDownload.asp?File=Files/Filer/KENDELSE_BOSERUP.pdf