Archive for September, 2009

Åbent brev til Forbrugerombudsmanden og til det Danske Advokatsamfund om advokaters direkte henvendelse til parter, der er repræsenteret af en juridisk rådgiver

Wednesday, September 23rd, 2009

En juridisk rådgiver må ikke rette direkte henvendelse til en modpart, der er repræsenteret af en anden juridisk rådgiver eller af en advokat. En advokat må heller ikke henvende sig til en modpart, der er repræsenteret af en anden advokat. Men advokater må gerne henvende sig til modparter, der er repræsenteret af juridiske rådgivere.

Denne retstilstand er både retssikkerhedsmæssigt, konkurrencemæssigt og forretningsmæssigt problematisk.

Retssikkerhedsmæssigt, fordi svage parter er berøvet beskyttelse mod ubehagelige og intimiderende fra modpartens advokat.

Det er ikke altid, at klienten vil finde det morsomt at håndtere, hvis modpartens advokat fremsender et ufordelagtigt  forligstilbud, eller måske ligefrem møder op fysisk og presser klienten til at skrive under.

Konkurrencemæssigt, fordi juridiske rådgivere (modsat advokater) ikke kan tilbyde deres klienter den tryghed, der ligger i, at det er rådgiveren, der  håndterer al kontakt med modparten og dennes advokat.

Forretningsmæssigt, fordi der går tid med at håndtere ekstra postgange og med at berolige utrygge og skræmte klienter.

Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med juridiske rådgivere, der ikke er advokater.  Og det er advokatstanden, der fører tilsyn med sig selv.

Derfor har jeg gjort Forbrugerombudsmanden og Det Danske Advokatsamfund opmærksom på mine synspunkter i et åbent brev i håb, om det vil udvirke en retssikkerhedsmæssig forsvarlig og konkurrencemæssig fair regulering af advokaternes forhold til de juridiske rådgivere.

Åbent brev til Forbrugerombudsmanden og til Det Danske Advokatsamfund

I Bekendtgørelse om God Skik for Juridisk Rådgivning** er der et forbud*** for juridiske rådgivere omfattet af Lov om Juridisk Rådgivning mod at rette direkte henvendelse til en repræsenteret modpart.

Forbudet i god-skik-bekendtgørelsen mod direkte henvendelse gælder for juridiske rådgivere, der er omfattet af Lov om juridisk rådgivning.

Denne lov gælder ikke for advokater ****. Advokater er i stedet for omfattet af advokatetiske regler *****.

De advokatetiske regler er vedtaget af advokatstanden selv og er sålydende:

“5.4.2. En advokat må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er repræsenteret af en kollega uden dennes samtykke, medmindre det sker til berettiget varetagelse af en klients eller egne interesser, og vedkommende kollega trods påmindelse ikke foretager, hvad han efter god advokatskik har pligt til. Advokaten skal i alle tilfælde underrette den anden advokat om enhver sådan henvendelse.”

Det er i er Advokatnævnets praksis******  bekræftet, at det skal fortolkes sådan, at forbuddet ikke gælder, når modparten er repræsenteret af en rådgiver, der ikke er advokat.

“Vi finder, at det ikke indebærer en tilsidesættelse af god advokatskik, da advokat [personnavn udeladt] henvendte sig direkte til klagerne i en situation, hvor klagerne havde
ladet sig repræsentere af en anden, der ikke var advokat, i forbindelse med indsigelsen om salæret. Nævnet frifinder derfor advokat [personnavn udeladt] for dette klagepunkt.”

* Dette åbne brev er tilgængeligt på min blog:

http://www.juridisk.biz/jurablog/

** §8 i Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2371#K6

*** “”§8. Rådgiveren må ikke i en konkret sag henvende sig direkte til nogen, som er repræsenteret ved en anden juridisk rådgiver, herunder en advokat, uden samtykke fra denne rådgiver, medmindre henvendelsen sker til berettiget varetagelse af kundens eller egne interesser, og den anden juridiske rådgiver trods skriftlige påmindelser ikke har besvaret rådgiverens henvendelse.

Stk. 2. Rådgiveren skal i alle tilfælde underrette den anden rådgiver om en sådan henvendelse.”

****§1, stk. 2 i Lov om juridisk rådgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2359

***** Punkt 5.4.2 i de advokatetiske regler

****** Advokatnævnets afgørelse i sag j.nr. 2008-02-1071, den citerede del af afgørlsen findes på side 28, 4. afsnit

http://www.advokatnaevnet.dk/DWSDownload.asp?File=Files/Filer/KENDELSE_BOSERUP.pdf

Don’t talk to the Police – in English – Video with law professor James Duane

Saturday, September 19th, 2009

Det er en god leveregel, hvis man vil holde sig ude af problemer, at man aldrig nogen sinde bør udtale sig til Politiet.

I gamle dage har det måske været sådan i Danmark, at folk, der har opfattet sig selv som såkaldt almindelige mennesker har haft en naiv opfattelse af, at Politiet holdt med dem. Derfor har der måske tidligere været en tendens til, at personer uden erfaring med at håndtere kontakt med politiet har optrådt noget tillidsfuldt under kontakt med Politiet.

Hvis man overhovedet kan tale om, at der kan komme noget godt ud af den såkaldt knivlov, så er det, at også såkaldt almindelige mennesker får øjnene op for, at når en borgeren har kontakt med en politibetjent, så har borgeren kontakt med et menneske, der ikke har til opgave at handle i borgerens interesse.

Efter at den tyraniske lov knivlov har sendt over 50 mennesker i fængsel under omstændigheder, der skriger til himlen, må det nu stå klart for selv den mest naive såkaldt almindelige borger, at Politiet og lovlydige borgere ikke er allierede.

Efter knivloven må det forudses, at det vil blive mere almindeligt, at også de såkaldt almindelige mennesker vil håndtere kontakt med Politiet på en mere korrekt og professionel måde, hvor man udøver de rettigheder, som Retsplejeloven giver alle borgere.

Den anerkendte amerikanske juraprofessor leverer her en meget levende og noget amerikansk forelæsning om det ikke at udtale sig til Politiet.

http://www.regent.edu/admin/media/schlaw/LawPreview/

God fornøjelse !

Saturday, September 19th, 2009

I dette blogindlæg gennemgår jeg udfyldelsen af Domstolsstyrelsens betalingspåkravsblanket.

http://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter/inkasso/Pages/default.aspx

Rubrik 1 – Kreditor

Denne rubrik bør ikke være vanskelig at udfylde.

Kreditor er den juridiske eller fysiske person, der har penge til gode. I de tilfælde, hvor den oprindelige kreditor har overdraget kravet til en ny kreditor, er det kun den nye kreditor, der kan indgive betalingspåkrav til fogedretten.

Det gælder både, hvor overdragelse er sket til eje, og hvor overdragelse er sket til sikkerhed.

Kreditor skal være opmærksom på, om kravet er overdraget, fx til et factoringselskab eller et koncernforbundet finansselskab.

I et senere blogindlæg vil jeg komme ind på fordelene ved at placere sine udestående fordringer i et finansselskab.

Et eventuelt CVR-nummer bør anføres på betalingspåkravsblanketten for at identificere en erhvervsdrivende skyldner entydigt.

Rubrik 2 – Skyldner

Denne rubrik bøj ej heller være vanskelig at udfylde. For at kunne udfylde denne rubrik korrekt, må kreditor have styr på debitors identitet.

Debitors identitet skal klart fremgå af ordrebekræftelse, faktura og lignende, så der ikke opstår tvivl om herom.

Angivelse af en erhvervsdrivende skyldners identitet skal stemme overens med CVR.

For erhvervsskyldnere bør derfor foretages et verifikationsopslag i www.cvr.dk.

Det er ikke nødvendigt at angive navn og bopæl på bestyrelsesmedlemmeri i første omgang.

Men det er en god idé, hvis kreditor forestiller sig, at det kan være vanskeligt at træffe nogle på skyldners adresse. I mange brancher holdes der helt lukket uden for sæsonen.

Hvis retten ikke kan forkynde betalingspåkravet på baggrund af de anførte adresseoplysninger, sender retten sagen tilbage til kreditor med anmodning om supplerende adresseoplysninger.

Navne og adresseoplysninger i CVR er gratis. En såkaldt fuldstændig rapport med navn og adresse på personkredsen omkring selskabet koster kr. 32.

Opdaterede adresseoplysninger på private skyldnere indhentes, når det er nødvendigt, fra Folkeregistret mod betaling af kr. 52. Kreditor skal være forberedt på at dokumentere sit krav overfor Folkeregistret, hvis debitor har beskyttet navn og adresse.

Hvis skyldneren har adressebeskyttelse, og kreditor er bekendt hermed, skal dette tydeligt markeres, fx med angivelse af NAVNE- OG ADRESSEBESKYTTELSE oven over skyldners navn. På den måde sikres, at inkassator (advokat, inkassobureau, juridisk rådgiver fra et andet EU-land m.v.) og retten bliver bekendt med, at adressen er hemmelig.

Det er vigtigt, at kreditor opbevarer og håndterer beskyttede adresser på en måde, der sikrer kreditor mod klager og erstatningskrav som en følge af, at fx en jaloux og farlig exmand/hustru har lokket en beskyttet adresse ud af en uerfaren medarbejder, og skyldner og dennes advokat/rådgiver nu mener, at kreditor må betale skyldnerens flytteregning.

Rubrik 3 – Hvor skal sagen anlægges ?

Et betalingspåkrav indgives til fogedretten i skyldnerens retskreds, der kan slås op her:

http://www.domstol.dk/find/Pages/index.aspx

Det værste, der kan ske ved at begå en fejl i denne rubrik, er, at sagen bliver forsinket. Hvis kreditor ved en fejl sender betalingspåkravet til en forkert fogedret, bliver det sendt videre til den rigtige fogedret.

Rubrik 4 - Kravets størrelse

Kravets størrelse (før renter og omkostninger) skal angives i denne rubrik.

Den rentesats, som kreditor har ret til, skal anføres. I forbrugerforhold kan kreditor aldrig have ret til en højere rentesats end den såkaldte procesrente.

Den dato, fra hvilken kreditor har ret til rente, skal anføres. Kreditor vil under alle omstændigheder altid have ret til rente fra betalingspåkravets modtagelse i fogedretten.

Såfremt der er løbet renter på, før kravet indleveres til fogedretten, skal kreditor udregne rentebeløbet og anføre dette.

http://morarente.ingmar.dk/

Krav på udenretlige inddrivelsesomkostninger skal anføres. (Rykkergebyrer, gebyr for sagens oversendelse til inkasso, egeninkassosalær, fremmedinkassosalær)

Rubrik 5 – Sagsfremstilling

I inkassosager bør sagsfremstillingen være kortfattet. Der skal være de oplysninger, som er nødvendige for at identificere kreditors krav og for at behandle sagen som en retssag, såfemt skyldneren kommer med indsigelser. Dvs. at der skal være de oplysninger, som er nødvendige, for at skyldneren kan forstå, hvorfor kreditor mener at have et betalingskrav.

Såfremt der beregnes rente fra et tidligere tidspunkt end betalingspåkravets indlevering til fogedretten, eller såfremt der beregnes en højere rente end procesrenten, skal sagsfremstillingen indeholde en forklaring på det.

Et eksempel på sagsfremstilling:

Skyldner afgav d. 1. januar 2009 kl. 07:30 via kreditors hjemmeside – www.hesteogvogne.dk – bestilling af befordring af advokat Taber i hestevogn med firspand fra skyldners kontor beliggende Vognmagergad 44, 1120 København K til adressen Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV d. 2. januar 2009 kl. 09:00.

Af kreditors ordrebekræftelse, der er fremsendt elektronisk d. 1. januar 2009 kl. 08:45 fremgår en bekræftelse af bestillingen. Endvidere fremgår, at prisen udgør kr. 102,00 med tillæg af moms, og at kreditors betalingsbetingelser er 10 dage netto.

Af kreditors faktura nr. 1 af 2. januar 2009 fremgår en opkrævning af kr. 102,00 med tillæg af moms, der udgør kr. 25,50, i alt kr. 127,50 for den leverede tjenesteydelse i henhold til ordrebekræftelse.

Af kreditors rykkerskrivelse af 13. januar 2009, der er afsendt som e-post til taber@advokaten.dk, fremgår en opkrævning af et rykkergebyr på kr. 100.

Af kreditors skrivelse af 23. januar 2009, der er afsendt som almindeligt brev, fremgår en opkrævning af et rykkergebyr på kr. 100.

Af kreditors skrivelse af 2. februar 209, der er afsendt som almindeligt brev, fremgår en opkrævning at et.rykkergebyr på kr.100 (og et inkassogebyr på kr. 100, ailt kr. 200).

Nærværende betalingspåkrav indleveres til fogedretten, da skyldner ikke har betalt.

Rubrik 6 – Kreditor skal oplyse, om inkassolovens krav om rykkerbrev er opfyldt

Det er vigtigt, at kreditor har overholdt den vigtige regel i Inkassolovens §10.

Det kan fx gøres med følgende formulering i en skriftlig meddelelse til skyldner:

“Såfremt De ikke har betalt senest ti dage fra dato, kan betalingspåkravsblanket indlevers til fogedretten”

Hvis kreditor ikke har overholdt denne regel, vil fogedretten afvise at behandle sagen.

Rubrik 7 – Kreditor skal oplyse, hvordan sagen skal forløbe i følgende situationer

Kreditor skal tage stilling til følgende:

Ønsker du betalingspåkravet forkyndt, hvis skyldner har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller er under betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord eller gældssanering og derfor er beskyttet mod udlæg.

Ja: Betalingspåkravet bliver forkyndt, og kreditor får et fundament for sit krav. Kreditor får imidlertid ingen penge.

Nej. Dette giver kreditor mulighed for at spare udgiften til retsafgift i en situation, hvor det står klart, at skyldner ikke har nogle penge.

Ønsker du, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, hvis skyldner ikke kommer med indsigelser (protester) mod dit krav?

Ja: Sagen går automatisk i fogedretten.

Nej: Betalingspåkravet bliver forkyndt, og kreditor får et fundament for sit krav. Kreditor får imidlertid ingen penge.

Ønsker du, at retssag automatisk skal indledes i civilretten på grundlag af betalingspåkravet, hvis skyldner kommer med indsigelser (protester) mod dit krav?

Ja: Sagen overgår til behandling som en retssag.

Nej. Sagen stopper.

Kreditors valg har betydning for den retsafgift, der skal betales:

Retsafgiften for et betalingspåkrav, der forkyndes, udgør kr. 400.

Retsafgiften for et betalingskrav, der overgår til behandling som retssag, udgør kr. 500.

Tillægsretsafgiften for udlægsforretning i fogedretten udgør kr. 300.

Rubrik 8 – Retsafgift

Retsafgiften afhænger af kreditors afkrydsninger i rubrik 7.

Kreditor skal endvidere anføre bankoplysninger til brug for rettens tilbagebetaling af overskydende retsafgift.

Om frivillige forlig og frivillige løfter

Saturday, September 19th, 2009

Hvad er et frivilligt forlig

Et frivilligt er en frivillig aftale mellem debitor og kreditor. De vigtigste elementer i aftalen er

  • tvangsfuldbyrdelsesklausul;
  • debitors erkendelse af at skylde penge;
  • kreditors accept af en afdragsordning.

Hvordan ser et frivilligt forlig ud

Et frivilligt forlig kan typisk se sådan her ud:

§1. Skyldserkendelse: Debitor erkender herved at skylde kreditor kr. 12.000,-

§2. Forrentning: Debitor forpligter sig til at forrente gælden med sædvanlig procesrente fra d. 1. februar 2009.

§3. Afdragsordning: Gælden afvikles med månedlige afdrag på kr. 1.000,- første gang d. 1. december 2009.

§4. Tvangsfuldbyrdelsesklausul: Nærværende frivillige forlig kan tvangsfuldbyrdes.

§5. Dato og underskrifter

Debitors skyldserkendelse

Debitors erkendelse af at skylde penge indebærer, at debitor ikke længere kan komme med indsigelse mod kreditors krav. Foruden at erkende at skylde en sum penge, vil debitor oftest også forpligte sig til at forrente gælden.

Debitor skal være meget opmærksom på, at når først der er skrevet under på et frivilligt forlig, så er fælden klappet. Det er meget vanskeligt (men ikke altid umuligt) for debitor at anfægte en gæld, når først der er skrevet under på et frivilligt forlig.

Kreditors accept af afdragsordning

Kreditor har som udganspunkt ret til at få sine penge med det samme. Kreditors accept af en afdragsordning indebærer, at kreditor giver afkald på sin ret til at få sine penge med det samme. I stedet for at betale hele gælden på en gang, får debitor lov til at afdrage gælden over en periode.

Tvangsfuldbyrdelsesklausul

Det frivillige forligs tvangsfuldbyrdelsesklausul er den praktisk vigtigste del af et frivilligt forlig. Tvangsfuldbyrdelsesklausulen gør det frivillige forlig til et såkaldt fundament, som kan behandles i fogedretten.

Kreditor kan ikke få sin sag behandlet i fogedretten uden et såkaldt fundament. Hvis debitor ikke vil underskrive et frivilligt forlig med tvangsfuldbyrdelsesklausul, er kreditor nødt til erhverve dom i byretten og bruge dommen som fundament.

Hvorfor indgå et frivilligt forlig

Et frivilligt forlig indgås, når kreditor og debitor frivilligt kan blive enige om en aftale om gældens afvikling.

Såvel kreditor som debitor opnår den store fordel, at gælden blive afviklet.

Begge parter opnår den fordel, at der spares omkostninger til en retssag i byretten.  Den del af sagens forløb springes ganske enkelt over. Hvis sagen fortsætter, så fortsætter den direkte i fogedretten.

Hvorfor ikke indgå et frivilligt forlig

Hvad er et frivilligt løfte

Et frivilligt løfte er et ensidigt afgivet løfte, som debitor ensidigt og uden modydelse afgiver til kreditor. De vigtigste elemnter i et frivilligt løfte er:

  • tvangsfuldbyrdelsesklausul;
  • debitors erkendelse af at skylde penge.

Hvordan ser et frivilligt løfte ud

Et frivilligt løfte kan typisk se sådan her ud:

§1. Skyldserkendelse: Debitor erkender herved at skylde kreditor kr. 12.000,-

§2. Forrentning: Debitor forpligter sig til at forrente gælden med sædvanlig procesrente fra d. 1. februar 2009.

§3. Afdragsordning: Debitor lover ikke at betale gælden.

§4. Tvangsfuldbyrdelsesklausul: Nærværende frivillige løfte kan tvangsfuldbyrdes.

§5. Debitors underskrift.

Hvorfor afgive et frivilligt løfte

Et frivilligt løfte bruges, når kreditor og debitor ikke kan blive enige om at indgå et frivlligt forlig. Det kan fx være fordi debitor ikke er i stand til at betale afdrag på gælden.

Den vigtigste grund til at afgive et frivilligt løfte er at undgå, at der kommer flere omkostninger på.

Når kreditor har modtaget et frivilligt løfte, har kreditor ikke længere rimelig grund til at sende sagen i byretten. Kreditor har jo nu det fundament, der er nødvendigt for at sende sagen direkte i fogedretten.

Hvis kreditor alligevel sender sagen i byretten, kan man forestille sig to scenarier:

1. Kreditor bliver ikke tilkendt sagsomkostninger

Da kreditor allerede har et fundament, har kreditor ikke rimelig grund til at sende sagen i byretten. Derfor bør kreditor efter min opfattelse ikke blive tilkendt sagsomkostninger. Dette synspunkt er rimeligt ukontroversielt.

2. Kreditor skal betale sagsomkostninger til debitor

Da der ikke består en aktuel tvist mellem kreditor og debitor (det gør der ikke, fordi debitor har erkendt at skylde pengene, og fordi debitor har udleveret et fundament til kreditor), bør retten afvise sagen.

Når en sag bliver afvist, så betyder det, at retten ikke tager stilling til det, som sagen drejer som om. Dvs. at retten afviser at tage stilling til kreditors påstand om at have penge til gode hos debitor.

Når en sag bliver afvist, har sagen i princippet ikke vindere og tabere. Men i forhold til sagsomkostninger betragtes den, der har fået sin påstand afvist, som sagens taber. Derfor er der en vis risiko / chance for, at kreditor bliver dømt til at betale sagsomkostninger til debitor.

2)


Renter, rykkere og rykkergebyrer

Friday, September 18th, 2009
I det følgende vil jeg gennemgå de renter og gebyrer, som kreditor har krav på i tillæg til betaling af fakturabeløbet.
Det er muligt at overlade al håndtering af debitorer til eksterne rådgiver, men kreditor kan spare penge og bevare føling med processen ved at bevare sagen i eget hus så længe som muligt og først sende sagen ud af huset, når der er brug for ekstern ekspertise.
Besparelsen ved spare en ekstern rådgiver sættes hurtigt over styr, hvis kvaliteten af kreditors eget arbejde ikke er i orden.
Det er mit håb med denne gennemgang at sætte kreditor i stand til at aflevere perfekte sager på det tidspunkt, hvor sagens videre forløb overlades til en ekstern rådgiver.
Kreditors rettigheder
Kreditor har ret til betaling af
Fakturabeløbet (hovedstolen)
Renter, i forbrugersager højest procesrenten, i erhvervssager eventuelt højere renter på grundlag af aftale
Rykkergebyrer, højest 3 stk à kr. 100
Inkassogebyr, højest kr. 100
Egeninkassosalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
Fremmedinkassoalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
Sagsomkostninger ved indenretslig inkasso (behandles ikke i dette blogindlæg)
Checkliste
Altid sende ordrebekræftelse
Betalingsbetingelserne fremgår af ordrebekræftelsen
Morarenter fremgår af ordrebekræftelsen, hvis kunden ikke er forbruger
Først rykker er afsendt efter sidste rettidige forfaldsdato
I sidste rykker kræves både rykkergebyr og inkassogebyr, eller meddelelse om inkassogebyr sendes separat
Der er minimum ti dage mellem hver rykker, højest tre rykkere, rykkergebyr højest kr. 100 pr. rykker
Mindst en af rykkerne skal opfylde Inkassolovens §10, herunden den vigtige ti-dages frist, hvis sagen skal sendes til inkasso
Er der indsigelser fra kunden?
Finder anden lov end Renteloven anvendelse ?
Links
De vigtigste regler om renter står i Rentelovens §§ 3 og 5.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1408
Kreditor skal altid iagttage den vigtige regel i Inkassolovens §10. (der findes undtagelser i §11, glem dem)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84744
Kreditrente
Kreditrente er den rente, som kunden eventuelt skal betale i den aftalte kredittid, altså til og med sidste rettidige forfaldsdato.
Kreditrente kan aftales, hvis kunden har kredit. Det giver ikke mening at aftale en kreditrente, hvis kunden ikke har kredit.
Kunden skal ikke betale rente for den periode, der lægger forud for forfaldsdagen, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Sådanne aftaler er sjældne. Derfor må kreditor være forberedt på, at der skal mere til for at løfte bevisbyrden for eksistenen af en aftale om kreditrente end for eksistensen af andre mere sædvanlige aftalevilkår, fx om morarente.
Kreditor kan også have ret til kreditrente på baggrund af en branchesædvane, hvis kunden er en erhvervsdrivende indenfor samme branche. Det forekommer ikke ofte.
Hvis kunden er forbruger og har kredit, skal kreditor væresærligt opmærksom på reglen i §7, stk. 3 om, at kreditor uanset reglen i stk. 1 alligevel bevarer retten til en højere (mora)rente end procesrenten.
Morarente
Morarente er den rente, som kunden skal betale efter den aftalte kredittid, altså efter sidste rettidige betalingsdato.
§5 giver kreditor ret til morarente med procesrentesatsen efter sidste rettidige betalingsdato, med mindre andet er aftalt.
Hvis kunden er erhvervsdrivende (dvs. enhver kunde, der ikke er omfattet af forbrugerbegrebet), er der ofte aftalt en morante på fx 1% eller 1,5% eller 2% månedligt.
Det er vigtigt, at der foreligger en ordrebekræftelse, eller endnu bedre, en skriftlig aftale, for at kreditor kan løfte bevisbyrden for, at der er aftalt morarente. Det er ikke nok, at det fremgår af kreditors faktura.
Hvis kunden er forbruger, følger det af §7, stk. 1, at der ikke gyldigt kan aftales end højere rente end procesrenten efter §5.
Der er en vigtig undtagelse fra denne regel i §7, stk. 3. Hvis kreditor i forbindelse med slaget som led i købsaftalen har ydet forbrugeren fx 14 eller 30 dages kredit mod betaling af en rente, der er højere end procesrenten, har kreditor på grundlag af reglen i §7, stk. 3 også ret til den høje rentesats efter sidste rettidige betalingsdato.
Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. For krav omfattet af CMR-loven (Convention (…) Marchandises par Route) om international lastilfragtgælder fx i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav på fragtskade forrentes med 5% årligt. I dette tilfælde har kreditor altså ikke ret til sædvanlig procesrente.
En passant skal det nævnes, at renter som bekendt er fradragsberettigede for enhver skattepligtig kunde. Det gælder også for forbrugere, der ikke kan trække resten af købet fra. Denne skatteudnyttelsesstrategi vil jeg behandle nærmere i et senere blogindlæg.
Løbedage
Da man kan aftale mange ting, kan man også aftale sig til løbedag, men det vil være usædvanligt.
Løbedage er den tid, hvor kunden kan betale for sent uden at komme til at betale renter. Hvis kunden overskrider løbedagene, skal der betales renter regnet tilbage fra den aftalte forfaldsdato.
Rentedato
Kreditor har på grundlag §3 stk. 1 ret til rente fra forfaldsdagen, hvis den er fastsat i forevejen. Det er den, hvis den er anført fx i kreditors ordrebekræftelse eller faktura.
Er ordrebekræftelse, faktura m.v. tavs angående betalingsbetingelserne, har kreditor på grundlag af §3, stk. 2 ret til rente efter 30 dage regnet fra afsendelse af faktura. Kreditor bevarer sin rentedato, selvom kunden ikke modtager fakturaen.
Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. Fx gælder for krav omfattet af CMR-loven i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav for fragtskade i forbindelse med international lastbilsfragt forrentes fra kravets fremsættelse.
Rykkerskrivelser & rykkergebyrer
Der er ingen begrænsning på, hvor mange rykkerskrivelser, kreditor må sende, sålænge det ikke tangerer chikane.
Kreditor har ret til rykkergebyr på grundlag af §9b, stk. 2. Denne bestemmelse kan ikke fraviges til skade for nogen af parterne.
Kreditor har ret til rykkergebyr, hvis følgende betingelserne er opfyldt:
Kreditor må højest forlange rykkergebyr for tre rykker
Der skal være ti dage mellem afsendelsen af rykkerne (vigtigt at huske på hvis rykkerne sendes på forskellig måde med forskellig befordringstid, fx e-mail og fodpost)
Rykkergebyret må højest udgør kr. 100
Første rykker skal være afsendt efter sidste rettidige betalingsdato
Rimelig grund
Det er god stil at sende en gratis rykker, før der sendes rykkerkrivelser med rykkergebyr. Kreditor skal så bare huskie, at der kun må kræves gebyr for den næste rykker, hvis der er mindst ti dage imellem.
Mit råd er at udforme den første gratis rykker på den måde, at kreditor forlanger sædvanligt rykkergebyr, men at kunden informeres om at gebyret frafaldes, såfremt kunden betaler inden en frist.
Til sidst i §9b, stk. 2 står der, at “Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er afsendt med mindst 10 dages mellemrum.” Umiddelbart kunne man forstå bestemmelsen sådan, at man må sende alle de rykkere, som man måtte have lyst til, men at der bare skal gå ti dage i mellem, at kreditor forlanger rykkergebyr.
Bestemmelsen skal måske og måske ikke forstås på den måde, at der kun kan kræves rykkergebyr for en rykker, hvis følgende betingelse er opfyldt.
det er mindst ti dage siden, at der sidst er afsendt en rykker (med eller uden gebyr)
Dette synspunkt er foreneligt med U2008.1083V, hvor kreditor, der havde afsendt tre rykkerskrivelser, kun fik rykkergebyr for den første rykker. Retten anvender det juridisk fagudtryk “allerede fordi” i forbindelse med, at retten konstaterer, at der ikke var de fornødne ti dage i mellem første og tredje rykker. “Allerede fordi” betyder, at øvrige omstændigheder er uden betydning for afgørelsen.
Måske, men mindre sandsynligt, skal bestemmelsen endda også forstås sådan, at det er en betingelselse for at forlange rykkergebyr, at kreditor venter ti dage med at sende den næste rykker. Det synspunkt har det imod sig, at kravet på rykkergebyr stiftes på tidspunket for rykkerens afsendelse, men man kan selvføgelig godt forestille sig, at kreditor kan fortabe sin ret til et een gang erhvervet rykkergebyr.
I U2008.2083V (V betyder, at dommen er afsagt af Vestre Landsret) fik en kreditor tilkendt rykkergebyr for første rykker, selvom kreditor ikke havde ventet ti dage med at sende næste rykker. Så længe Højesteret ikke har talt, bør jurister afholde sig fra at udtale sig med ubeføjet skråsikkehed om retstilstanden.
Denne fortolkning er meget forsigtig. Så længe Højesteret ikke har talt, er det forsvarligt at følge den praksis, som findes på landsretsniveau, hvis man føler for det, med mindre man har en interesse i at få prøvet praksis af.
Fordelen for kreditor ved at følge den meget forsigtige fortolkning er, at kreditor undgår at blive inddraget i og komme til at betale for et principielt juridisk slagsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle fordele for kreditor ved at følge en mindre forsigtig fortolkning.
Kravet om rimelig grund er en såkaldt retlig standard, der fortolkes løbende af domstolene, og som ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Kravet indebærer, at kreditor skal have en formodning om, at rykkeren vil virke motiverende. Kravet om rimelig grund indebærer samtidigt, at domstolene kan foretage et konkret skøn under inddragelse af samtlige omstændigheder i en sag.
Det er som udgangspunkt ikke tilfældet, hvis debitor fremsat indsigelser mod kravet, som ikke er behandlet og tilbagevist. Det er dog ikke alle indsigelser, der medfører, at det ikke kan anses for rimeligt at afsende rykkerskrivelser.
Det er fx heller ikke rimeligt at rykke et konkursbo eller et insolvent dødsbo eller en kunde, om hvem debitor er bekendt med, at kunden ikke har økonomisk evne til at betale.
Der vil formentligt heller ikke være rimelig grund til at rykke en psykisk handicappet person, om hvem kreditor ved, at personen ikke selv kan håndtere sin post, og at der heller ikke er nogle andre, fx pårørende, der læser kundens post og håndterer kundens anliggender.
Inkassogebyr
Kreditor har ret til et inkassogebyr på kr. 100. Dette gebyr må ikke forveksles med inkassosalærer, som er inkassators betaling for sit arbejde for kreditor.
Kreditor har ret til inkassogebyret på grundlag af §9b, stk. 1, 2. pkt, hvis kreditor har “anmodet en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne.” Dette ska være sket med rimelig grund.
Der er altså tale om et gebyr for kreditors arbejde med at sende sagen til inkasso. Da der ikke er tale om et gebyr for at informere kunden om sagens overgang til inkassobehandling, er det ikke nødvendigt for at udløse gebyret, at kunden tilsendes en meddelelse herom.
Dette gebyr kan med fordel opkræves i sidste rykkerskrivelse. Gebyret kan også opkræves i en særskilt meddelelse eller i forbindelse med henvendelse fra inkassator.

Kravet om rimelig grund indebærer, at kreditor kun har ret til inkassogebyr, hvis kreditor også har ret til inkassosalær. Dvs. at kravet i Inkassolovens §10, herunder ti-dages fristen, skal være opfyldt, idet der aldrig kan være rimelig grund til ikke at overholde loven. (Undtagelserne i Inkassolovens §11 er ikke vigtige.)

Renter, rykkere og rykkergebyrer

I det følgende vil jeg gennemgå de renter og gebyrer, som kreditor har krav på i tillæg til betaling af fakturabeløbet / hovedstolen.

Det er muligt at overlade al håndtering af debitorer til eksterne rådgiver, men kreditor kan spare penge og bevare føling med processen ved at bevare sagen i eget hus så længe som muligt og først sende sagen ud af huset, når der er brug for ekstern ekspertise.

Besparelsen ved spare en ekstern rådgiver sættes hurtigt over styr, hvis kvaliteten af kreditors eget arbejde ikke er i orden.

Det er mit håb med denne gennemgang at sætte kreditor i stand til at aflevere perfekte sager på det tidspunkt, hvor sagens videre forløb overlades til en ekstern rådgiver.

Samtidigt håber jeg, at debitor læser med og kan finde hjælp i min vejledning til at afværge uberettigede krav på renter og rykkergebyrer.

Kreditors rettigheder

Kreditor har ret til betaling af:

  1. Fakturabeløbet (hovedstolen)
  2. Renter, i forbrugersager højest procesrenten, i erhvervssager eventuelt højere renter på grundlag af aftale
  3. Rykkergebyrer, højest 3 stk à kr. 100
  4. Inkassogebyr, højest kr. 100
  5. Egeninkassosalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
  6. Fremmedinkassoalær (behandles ikke i dette blogindlæg)
  7. Sagsomkostninger ved indenretslig inkasso (behandles ikke i dette blogindlæg)

Checkliste

  1. Altid sende ordrebekræftelse
  2. Betalingsbetingelserne fremgår af ordrebekræftelsen
  3. Morarenter fremgår af ordrebekræftelsen, hvis kunden ikke er forbruger
  4. Først rykker er afsendt efter sidste rettidige forfaldsdato
  5. I sidste rykker kræves både rykkergebyr og inkassogebyr, eller meddelelse om inkassogebyr sendes separat
  6. Der er minimum ti dage mellem hver rykker, højest tre rykkere, rykkergebyr højest kr. 100 pr. rykker
  7. Mindst en af rykkerne skal opfylde Inkassolovens §10, herunden den vigtige ti-dages frist, hvis sagen skal sendes til inkasso
  8. Er der indsigelser fra kunden?
  9. Finder anden lov end Renteloven anvendelse, fx CMR-loven ?

Links

De vigtigste regler om renter står i Rentelovens §§ 3 og 5.

Kreditor skal altid iagttage den vigtige regel i Inkassolovens §10. (der findes undtagelser i §11, glem dem)

For international vejfragt gælder CMR-loven.

Kreditrente

Kreditrente er den rente, som kunden eventuelt skal betale i den aftalte kredittid, altså til og med sidste rettidige forfaldsdato.

Kreditrente kan aftales, hvis kunden har kredit. Det giver ikke mening at aftale en kreditrente, hvis kunden ikke har kredit.

Kunden skal ikke betale rente for den periode, der lægger forud for forfaldsdagen, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Sådanne aftaler er sjældne. Derfor må kreditor være forberedt på, at der skal mere til for at løfte bevisbyrden for eksistenen af en aftale om kreditrente end for eksistensen af andre mere sædvanlige aftalevilkår, fx om morarente.

Kreditor kan også have ret til kreditrente på baggrund af en branchesædvane, hvis kunden er en erhvervsdrivende indenfor samme branche. Det forekommer ikke ofte.

Hvis kunden er forbruger og har kredit, skal kreditor væresærligt opmærksom på reglen i §7, stk. 3 om, at kreditor uanset reglen i stk. 1 alligevel bevarer retten til en højere (mora)rente end procesrenten.

Morarente

Morarente er den rente, som kunden skal betale efter den aftalte kredittid, altså efter sidste rettidige betalingsdato.

§5 giver kreditor ret til morarente med procesrentesatsen efter sidste rettidige betalingsdato, med mindre andet er aftalt.

Hvis kunden er erhvervsdrivende (dvs. enhver kunde, der ikke er omfattet af forbrugerbegrebet), er der ofte aftalt en morante på fx 1% eller 1,5% eller 2% månedligt.

Det er vigtigt, at der foreligger en ordrebekræftelse, eller endnu bedre, en skriftlig aftale, for at kreditor kan løfte bevisbyrden for, at der er aftalt morarente. Det er ikke nok, at det fremgår af kreditors faktura.

Hvis kunden er forbruger, følger det af §7, stk. 1, at der ikke gyldigt kan aftales end højere rente end procesrenten efter §5.

Der er en vigtig undtagelse fra denne regel i §7, stk. 3. Hvis kreditor i forbindelse med salget som led i købsaftalen har ydet forbrugeren fx 14 eller 30 dages kredit mod betaling af en rente, der er højere end procesrenten, har kreditor på grundlag af reglen i §7, stk. 3 også ret til den høje rentesats efter sidste rettidige betalingsdato.

Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. For krav omfattet af CMR-loven (Convention (…) Marchandises par Route) om international lastilfragtgælder fx i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav på fragtskade forrentes med 5% årligt. I dette tilfælde har kreditor altså ikke ret til sædvanlig procesrente.

En passant skal det nævnes, at renter som bekendt er fradragsberettigede for enhver skattepligtig kunde. Det gælder også for forbrugere, der ikke kan trække resten af købet fra. Denne skatteudnyttelsesstrategi vil jeg behandle nærmere i et senere blogindlæg.

Løbedage

Da man kan aftale mange ting, kan man også aftale sig til løbedag, men det vil være usædvanligt.

Løbedage er den tid, hvor kunden kan betale for sent uden at komme til at betale renter. Hvis kunden overskrider løbedagene, skal der betales renter regnet tilbage fra den aftalte forfaldsdato.

Rentedato

Kreditor har på grundlag §3 stk. 1 ret til rente fra forfaldsdagen, hvis den er fastsat i forevejen. Det er den, hvis den er anført fx i kreditors ordrebekræftelse eller faktura.

Er ordrebekræftelse, faktura m.v. tavs angående betalingsbetingelserne, har kreditor på grundlag af §3, stk. 2 ret til rente efter 30 dage regnet fra afsendelse af faktura. Kreditor bevarer sin rentedato, selvom kunden ikke modtager fakturaen.

Hvis kreditors krav er reguleret i en anden lov, viger Renteloven. Fx gælder for krav omfattet af CMR-loven i medfør af denne lovs §35, at kreditors erstatningskrav for fragtskade i forbindelse med international lastbilsfragt forrentes fra kravets fremsættelse.

Rykkerskrivelser & rykkergebyrer

Der er ingen begrænsning på, hvor mange rykkerskrivelser, kreditor må sende, sålænge det ikke tangerer chikane.

Kreditor har ret til rykkergebyr på grundlag af §9b, stk. 2. Denne bestemmelse kan ikke fraviges til skade for nogen af parterne.

Kreditor har ret til rykkergebyr, hvis følgende betingelserne er opfyldt:

  1. Kreditor må kun forlange rykkergebyr for rykkere, der er afsendt med rimelig grund;
  2. Kreditor må højest forlange rykkergebyr for tre rykker;
  3. Der skal være ti dage mellem afsendelsen af rykkerne (vigtigt at huske på hvis rykkerne sendes på forskellig måde med forskellig befordringstid, fx e-mail og fodpost);
  4. Rykkergebyret må højest udgør kr. 100 pr. rykker;
  5. Første rykker skal være afsendt efter sidste rettidige betalingsdato.

Rimelig grund

Kravet om rimelig grund er en såkaldt retlig standard, der fortolkes løbende af domstolene, og som ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Kravet indebærer, at kreditor skal have en formodning om, at rykkeren vil virke motiverende. Kravet om rimelig grund indebærer samtidigt, at domstolene kan foretage et konkret skøn under inddragelse af samtlige omstændigheder i en sag.

Debitor vil ikke betale

Kravet om rimelig grund er som udgangspunkt ikke opfyldt, hvis debitor har fremsat indsigelser mod kravet, som ikke er behandlet og tilbagevist. Det er dog ikke alle indsigelser, der medfører, at det ikke kan anses for rimeligt at afsende rykkerskrivelser.

Debitor kan ikke betale

Det er fx heller ikke rimeligt at rykke et konkursbo eller et insolvent dødsbo eller en kunde, om hvem debitor er bekendt med, at kunden ikke har økonomisk evne til at betale.

Kravet om rimelig grund er  ikke opfyldt, hvis debitor har underrettet kreditor om sin manglende betalingsevne, eller hvis kreditor iøvrigt er bekendt med debitors insolvens.

Der vil måske og måske heller ikke være rimelig grund til at rykke en psykisk handicappet person, om hvem kreditor ved, at personen ikke selv kan håndtere sin post, og at der heller ikke er nogle andre, fx pårørende, der læser kundens post og håndterer kundens anliggender.

Mindst ti dage i mellem rykkerskrivelserne

Af og til ses det, at en kreditor ønsker at sende en gratis rykker, før der sendes rykkerkrivelser med rykkergebyr. Kreditor skal så bare huske, at der kun må kræves gebyr for den næste rykker, hvis der er mindst ti dage imellem.

Mit råd er at udforme den første gratis rykker på den måde, at kreditor forlanger sædvanligt rykkergebyr, men at kunden informeres om at gebyret frafaldes, såfremt kunden betaler inden en frist. Husk, at kreditor ikke er forpligtet til denne venlighed.

Til sidst i §9b, stk. 2 står der, at “Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er afsendt med mindst 10 dages mellemrum.” Umiddelbart kunne man forstå bestemmelsen sådan, at man må sende alle de rykkere, som man måtte have lyst til, men at der bare skal gå ti dage i mellem, at kreditor forlanger rykkergebyr.

Bestemmelsen skal måske og måske ikke forstås på den måde, at der kun kan kræves rykkergebyr for en rykker, hvis følgende betingelse er opfyldt:

Det er mindst ti dage siden, at der sidst er afsendt en rykker (med eller uden gebyr).

Dette synspunkt er foreneligt med U2008.1083V, hvor kreditor, der havde afsendt tre rykkerskrivelser, kun fik rykkergebyr for den første rykker. Retten anvender det juridisk fagudtryk “allerede fordi” i forbindelse med, at retten konstaterer, at der ikke var de fornødne ti dage i mellem første og tredje rykker. “Allerede fordi” betyder, at øvrige omstændigheder er uden betydning for afgørelsen.

Måske, men mindre sandsynligt, skal bestemmelsen endda også forstås sådan, at det er en betingelselse for at forlange rykkergebyr, at kreditor venter ti dage med at sende den næste rykker. Det synspunkt har det imod sig, at kravet på rykkergebyr stiftes på tidspunket for rykkerens afsendelse, men man kan selvføgelig godt forestille sig, at kreditor kan fortabe sin ret til et een gang erhvervet rykkergebyr.

I U2008.2083V (V betyder, at dommen er afsagt af Vestre Landsret) fik en kreditor tilkendt rykkergebyr for første rykker, selvom kreditor ikke havde ventet ti dage med at sende næste rykker. Så længe Højesteret ikke har talt, bør jurister afholde sig fra at udtale sig med ubeføjet skråsikkehed om retstilstanden.

Denne fortolkning er meget forsigtig. Så længe Højesteret ikke har talt, er det forsvarligt at følge den praksis, som findes på landsretsniveau, hvis man føler for det, med mindre man har en interesse i at få prøvet praksis af.

Fordelen for kreditor ved at følge den meget forsigtige fortolkning er, at kreditor undgår at blive inddraget i og komme til at betale for et principielt juridisk slagsmål. Jeg kan ikke komme i tanke om nogle fordele for kreditor ved at følge en mindre forsigtig fortolkning.

Inkassogebyr

Kreditor har ret til et inkassogebyr på kr. 100. Dette gebyr må ikke forveksles med inkassosalærer, som er inkassators betaling for sit arbejde for kreditor.

Kreditor har ret til inkassogebyret på grundlag af §9b, stk. 1, 2. pkt, hvis kreditor har “anmodet en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne.” Dette skal være sket med rimelig grund.

Der er altså tale om et gebyr for kreditors arbejde med at sende sagen til inkasso. Da der ikke er tale om et gebyr for at informere kunden om sagens overgang til inkassobehandling, er det ikke nødvendigt for at udløse gebyret, at kunden tilsendes en meddelelse herom.

Dette gebyr kan med fordel opkræves i sidste rykkerskrivelse. Gebyret kan også opkræves i en særskilt meddelelse eller i forbindelse med henvendelse fra inkassator.

Kravet om rimelig grund indebærer, at kreditor kun har ret til inkassogebyr, hvis kreditor også har ret til inkassosalær. Dvs. at kravet i Inkassolovens §10, herunder ti-dages fristen, skal være opfyldt, idet der aldrig kan være rimelig grund til ikke at overholde loven. (Undtagelserne i Inkassolovens §11 er ikke vigtige.)

Undtagelserne i Inkassolovens §11

Der er tilfælde, hvor kreditor ikke behøver at iagttage den vigtige bestemmelse i Inkassolovens §10. Disse tilfælde er i praktisk meget sjældne.

Uanset § 10 kan der iværksættes retslige skridt mod skyldneren med henblik på inddrivelse, i det omfang overholdelse af denne bestemmelse vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.”

Den kreditor, der vil påberåbe sig Inkassolovens §11, må være forberedt på at blive mødt med et krav om at løfte en vanskelig bevisbyrde for, at der ville ske nogen skade ved at overholde §10 og vente ti dage.

Inkassolovens §11 er relevant i tilfælde, hvor kreditor / inkassator opdager, at der er mindre end ti dage til gælden forældelses efter reglerne i Forældelsesloven.

Inkassolovens §11 vil også være relevant i tilfælde, hvor debitor i færd med at bringe aktiver i sikkerhed i kreditorly.